Plads til alle 3-99 år

Vi mødes på tværs af generationer i butikken, og det kan noget særligt. Formålet med det hele er, at møde hinanden, mens vi bruger vores hænder kreativt – et velfortjent pusterum fra hverdagen og alle skærmene. Vi har brug for hobbyer, og vi har brug for at udtrykke os kreativt. Det er noget af det, der giver allermest livsglæde.

Sådan foregår det

Kom lav dine egne smykker i min hyggelige butik på Englandsvej 12C på Amager.

Prisen på 75 kr. er inklusiv all-you-can-bead. Dvs. der kommer ikke nogen ekstra udgifter oveni. Du må bruge alle de materialer, jeg har i butikken, og lave alle de smykker, du kan nå i de 3 timer, der er åbent.

Deltagerne laver typisk 1-2 armbånd og/eller 2-4 sæt øreringe.

Før børn (3-6 år), har jeg særligt nemme, store og glimtende perler. De voksne må selvfølgelig også gerne lege med de perler (det sker :-).

For større børn og voksne (7-99 år), har jeg 100 farver japanske Miyuki perler, plus halvædelsten og ferskvandsperler, som du kan slå dig løs i.

Der er naturlivis også frit brug af øreringe, kæder, låse - ja alt, du skal bruge til dine flotte hjemmelavede smykker.

Jeg viser, hvor LET det er, at sy flotte armbånd, ringe og øreringe. Det eneste du har brug for er nål og tråd. Der er slet ikke brug for perlevæv mm. Det er faktisk meget flottere og nemmere at sy i hånden, og så er perleprojekterne vidunderlige lette at have med i tasken.

Kig på instagram (KLIK HER) og i vinduet i butikken, og fortæl mig, hvad du gerne vil lære at lave. Jeg har undervist i 25 år og kan snildt lære dig det hele. Der er ikke noget af de teknikker, du ser jeg bruger, der ikke kan læres på én workshop.